Du var ved at slippe livet midt i februar
Men du blev skånet af døden for en tid
Døden gav tid til at få det sidste farvel
Vi sad omkring dig, holdt dine hænder
Der midt april drog du sidste åndedrag
Et øjeblik så forfærdeligt dog så smukt
Husker vi blev stille, lod dig tage afsted
Den stærke afmagt brusede vildt Indeni
Tænkte kun på at jeg måtte følge efter
Jeg kunne ikke se mit liv uden dig, Mor
Da vi vinkede farvel til dig i rustvognen
Brød verdenen helt sammen inde i mig
Du blev hurtig svag og din krop gav op
Slut april, stod din kiste forrest i kirken
Valgte sange mindedes os om dit sind
Jeg lod tårerne glide ned af mine kinder
Du havde sagt du var stolt af din datter
Og klumpen i halsen voksede sig større
Jeg ved du ønskede at jeg levede videre
At jeg blev og fulgte den vej, der er min
Det er midt i november, Mor lover at jeg
Kæmper og rejser mig i stormens rasen
Jeg vil se livet i øjnene, tage livets hånd
Men mit hjerte vil bløde indtil vi ses igen