"Det kan man sgu da ikke," sagde han, og stilte koppen fra sig med et 'bång'.
   "Jamen... Jamen... Det KAN man sgu da ikke!"
   Han var fortvivlet nu, kunne hun se. Men, det var der ikke noget at gøre ved nu.
   "Man kan sgu da ikke...," forsøgte han at komme i gang, "man kan sgu da ikke bare komme og sige, at nu er det forbi. Nu er det slut... for altid."
   Hun svælgede, og så næsten undskyldende på ham. Så var det som om, hun tog sig sammen:
   "Jeg forstår dig godt... Jeg forstår din smerte og din indestængte vrede..."
   "Gør du?" spurgte han hårdt, "fortæl mig så lige, HVORFOR han sku’ ta’ sit eget liv!"