Den sorte MoccaMaster spreder morgens mest opmuntrende duft ud i hjemmet.
   Fra badeværelset bevæger duften sig indbydende forbi næseborene og tandbørstningen holder inde for en stund.
   Nynner sagte, imens hans nøgne krop bevæger sig fra badeværelse til stue. Radioen tændes. Ud springer krigens rapportager. Han er holdt op med at følge med. Nu pr. automatik: Hører intet! Øregangende venter kun på letfordøjelig popmusik, noget at klæde sig på til. Går ind i soveværelset. Det store spejl, viser hel figur. Ser på sig selv, vender og drejer sig. Tager fat om sine ædlere dele... kroppen stadig okay... ikke som før, som engang...bare anderledes. Stadig uden tøj på, ud i køkkenet. Hælder en kop kaffe op, med en sjat skummet. Dufter til den før første slurk tages med forsigtighed. Ser ud af vinduet. Forår. Ser Husskaderne mobbe de små spurvefugle... Flagvimplen står vandret.
   Kaffen gør godt. Filterkaffe, er bedst.
   Med kruset i hånden, står han ved skrivebordet. Læser de øverste blade på de papirer, der ligger arrangeret på bordet. Nu kom der endelig en popmelodi. Foran spejlet ifører han sig noget nærmest sommerligt. Det fik han lyst til. Lufter ud, reder seng, tjekker husets rum. Smukt hjem jeg har.
   Alt er okay.
   Låser hoveddøren.