Underlige verden
med fremtidens mur som et stålhegn,
jeg kan ikke skubbe det på hjul,
og det er alt for tungt og koldt
at røre ved og brække ned.
Kan jeg spørge dig hvorfor,
det er blevet sådan !
Måske fordi næsten ingen ser det.
Jeg er bange.
Smukke stille mørke nat
med lys og varme i vores lille hus,
og fuldmånen der fortæller,
det bliver vinter.
Men jeg kan vælge at tro på lyset
og varmen her og nu.
Og ilden skal opsluge hegnet,
flammerne skal smelte stålet,
og ingen skarpe stumper skal blive tilbage.
For vi skal gå på vejen
mod en åben fremtid fuld af håb,
som den vi drømmer om,
når modstandsbevægelsen har vundet.