Jeg ville ønske,
jeg kunne hænge angstens søster på en knage
i min gang som en jakke,
før jeg går ind i stuen.
den eneste søster der blev skabt af hende bagved
der blev skabt af hende bagved igen.
Jeg har mistet alle mine tråde
og blevet mundlam ligesom min søster.
Jeg ville ønske,
det kunne blive ved angst,
som jeg har lært at takle gennem mange år.
Jeg ville ønske hendes søster aldrig havde vist sig,
at hun aldrig havde bundfældet sig
så dybt i mig selv,
og at jeg aldrig havde følt
hendes varme sorte hænder
røre ved mit hjerte
i en bundløs sandhed
for at omslutte alt i evighedens mørke.
Gid jeg kunne,
lægge depressionen som en dug på bordet,
og sætte blomster på den.