I et år har du drevet mig til vanvid og fået mig til ,at tro jeg var elsket. Men intet var sandt og du skrev et brev til mig. Men det brev fik vi aldrig talt om og det brev har intet med mig at gøre. Det handler kun om dig og din smerte, og hvad helvede du lever i. Mit svar på dit brev var skrevet med hjertet og var det, fordi jeg ikke huskede, hvor jeg kendte dig fra.
   Da det gik op for mig så gik min drøm totalt i stykker, fordi alt handler bare om sex og jo billigere og mere let jo bedre, så naturligvis kendte jeg dig fra scor. Hvor fanden, skulle jeg ellers havde snakket med dig før.
   Jeg er glad for jeg aldrig mødte dig der og du har ikke sat nyt billede ind de sidste 20 år, så er meget svært at tro på det er samme person, som man taler med og mødes med.
   Men du snakker for din syge moster, og bliver ved med at tale om, hvad du brænder for(nej dit eneste indhold i dit liv) du udnytter alle du møder på din vej til fulde og efterlader dem. Mig ydmygede du i sådan en grad, som ven og kan jeg aldrig igen tilgive dig og ved ikke, hvornår jeg er hel igen.
   Nu har du fået dit brev du skrev til mig, og kan læse det engang, når du ikke længere har det så fedt og er på lyserøde skyer med nye ofre...og gu er du ej. Fordi du har fået hele sandheden fra mig af, og jeg er gået hele vejen for at stoppe dig.
   Men jeg kan ikke stoppe dig, og derfor græder jeg og vil jeg gøre meget lang tid endnu og nu vil jeg tage ned og finder mig noget tobak og tecilla, fordi jeg vil havde mig en margarita og nyde livet, mens jeg rydder op i mit rodede liv på min få fridage og har set den person jeg har savnet aller mest i dag, og som smuttede ud af mit liv pga dig...min søn