Anders gik henad den smalle jordvej, som delte de to marker, hvor det modne korn bevægede sig i bølger. Den lette vind kølede Anders, som var begyndt at svede. Anders have den ene hånd i lommen, hvor der lå en femkrone, som hans faster på den lille bondegård havde givet ham, Hans hånd nærmest kendetegnede den skinnende mønt. Nu kunne han omsider købe det sorte maskingevær af skinnende plastik, som han længe havde ønsket sig. Han var glad, han havde penge.

For enden af vejen lå en stendysse, Ved siden af var et egetræ. På en af de krogede grene opdagede Anders en solsort. Den havde en regnorm i næbbet. Fuglen begyndte at æde regnormen som var levende endnu. Anders så det lige i et glimt, men tænkte ikke videre over det. Istedet gik han hen til stendyssen. Studerede den lidt, og kravlede så ind mellem de store sten. Måske kunne han finde en skat. Gamle mønter eller et våben. Inde i dyssens mørke stødte han pludseligt mod noget blødt. Da hans øjne havde vænnet sig til mørket, kunne han se at det var en gammel kvinde. Hun lå helt stille uden at trække vejret, og øjnene stirrede på Anders med et tomt blik, Anders blev lam i hele kroppen og kunne ikke trække vejret. Så blev alt sort omkring ham.