Lille ildfugl, lille ildfugl, vågn og stræk dine vinger, let fra jorden og se dig omkring, se hvad morgenen bringer.
Dans i solen leg med brisen, flirt med de varme vinde, kys blot livet og kys det igen, se hvad du kan finde.
Stig mod himlen og flyv gerne højt, flyv i verdens vrimmel, flyv til du ikke orker mere, flyv til du bliver svimmel.
Vend så hjem og hvil dine vinger, hvil i min varme hånd, find dig tilpas og læg dig ned, i hjertets blide bånd.