Et tomt sort rum,
det dæmper blidt for øjnene.
Hendes værste mareridt er begyndt,
Usynlige arme,
Utryg i den forsømte frygts iskolde,
men varsomme tryk.
Ønsker at udbyde for lys,
men kun angsten findes.
Frygten for noget,
som ikke er for øjet til at se.
Der findes et helvede;
at være ensom.
Der findes et himmerige;
at kunne være det.
Savner nogle,
men ingen bemærker hendes savn.
Hader at græde,
men ingen fortæller hende,
at tårer ikke altid ønsker ondskab.
Lytter nøje omhyggeligt,
men ingen svarer igen.
Mørket falder ind,
frygten for at blive opslugt,
af mørkets tomme, tomme rum.