Jeg spejder rundt i rummets tomme mørke.
Vinklerne skal være præcise - korrekte.
Lyskildens skær skal hoppe fra spejl til spejl.
Jeg indstiller de runde flader og strammer skruerne.
De er bittesmå i mine fingre.
5. spejl kan kun indstilles i hak.
4. og 7. spejl glider ud af position,
kaster strålen ned i støvet.
En forkert vinkel sender lyset ind i mit ansigt og blænder mig.
Lysets ekko danner dansende silhuetter for mit blik.