3Soveværelset
Derefter kom min mors og fars soveværelse. Det var et meget stort... [...]
Livshistorier
4 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Kirsten Weiss (f. 1954)
Derefter kom min mors og fars soveværelse. Det var et meget stort værelse. Min far havde bygget en storslået himmelseng. Der hang tynde gardiner ned fra "himmelen" og selve himmelhvælvingen var malet lyseblå med nogle små stjernerhuller, hvor der trængte lys ned gennem. På bagvæggen af himmelsengen var der et stort vindue med blyindfattede farvede ruder, der gav værelset et skær af blå og rosa. På hver side af sengen var der store skabe. Halvdelen af modsatte væg var også fyldt med indbyggede skabe,mens resten af væggen var en stor spejlvæg, så man nemt kunne se sig selv i fuld figur. På de to endevægge var der henholdsvis et vindue og så min mors sminkebord. Det var et teaktræsbord med et vippespejl. Min mor havde forskellige flakoner med parfume og cremer stående. Jeg holdt meget af at være i soveværelset. I min mors skabe, hang der massevis af kjoler. Men mest spændende var alle de højhælede sko, som hun altid gik med, når hun ikke var derhjemme. Skoene stod på forskudte rækker i bunden af skabet. Hun havde dem i mange farver. Især husker jeg nogle røde laksko med imponerende høje tynde hæle. Min mor befandt sig fantastisk i højhælede sko og kunne geberde sig overalt i dem. Nu var min mor ikke særlig høj, så det var måske grunden til hendes forkærlighed for de højhælede. Hun begrundede det selv med, at hun fik en flot figur og holdning af at gå med skoene.
   Selvfølgelig prøvede jeg nogle af hendes sko, men fornøjelsen holdt ikke til jeg blev gammel nok til selv at ønske at gå i højhælede sko, idet jeg modsat min mors størrelse 37 kom til at bruge størrelse 43.
Forfatterbemærkninger
Uddrag fra mine erindringer jeg er i gang med at skrive.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 14/12-2020 16:24 af Kirsten Weiss (Søegaard) og er kategoriseret under Livshistorier.
Teksten er på 283 ord og lix-tallet er 32.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.