Oktober, oktober, november
Først var det sommer i oktober
Snart flød solskinnet orangegult
gennem de flammende blade
som glemte morgenfruer og valmuer
der falder fra træerne og
gror vildt og gult på jorden
Under den høje oktoberhimmel
falder bladene af træerne
men det er ikke blæsten
der får frugterne
til at falde af de yderste grene
Det er ikke bare blæsten
der skubber skyerne over himlen
Det er tiden
Vores eneste tid
som løber stærkere og
Stærkere
og løber stadig længere bort.
Den våde vind kaster de
sidste blade fra træerne og
frakkerne fra knagerne
Snart trækkes det hele over med hvidt.