Morten rejste sig op fra sin seng. Han havde sovet nogle få timer, men kroppen var fuld af uro. Han havde indladt sig på et projekt, som var temmelig overvældende. Han var nyuddannet ingeniør og var helt uden erfaring. I sin studietid havde han været umådelig flittig, og han havde valgt en uddannelse, hvor hans evner kom helt til sin ret. Alle de opgaver han havde fået stillet, havde han løst til fuldkommenhed, og som en naturlig følge havde han fået topkarakterer i alt.
Men det var noget andet nu, da han stod i det virkelige liv med stilling i et meget anerkendt firma, og hvor der var en praktisk virkelighed at tage hensyn til.
Der var megen jura tilknyttet de opgaver, han nu skulle løse, og i studietiden havde de kun fået et sporadisk kendskab til de juridiske spidsfindigheder, som kunne ligge i gennemførelsen af et projekt.
Han havde fået til opgave at udarbejde skitseforslag og endelig plan for gennemførelsen af opbygningen af en motorvejsstrækning i Ungarn.
Opgaven forekom ham uoverskuelig. Men det var han vandt til fra sin studietid, når projekter skulle gennemføres. Han havde et arbejdsredskab, der bl.a. bestod i formulering af projektets indhold og problemer, og han havde fået erfaring i undervejs i forløbet at korrigere de første udkast til problemernes formulering, når han lidt efter lidt havde arbejdet med sagen.
Denne arbejdsmetode, havde han også en fornemmelse af, ville være frugtbar, når han nu skulle i gang med motorvejsprojektet, men det var noget nyt for ham at skulle arbejde i et fremmed land, hvor han skulle samarbejde med udlænginge i et land, hvor der var en gejst til endelig at komme i gang med at løse alle de praktiske problemer, som hørte med til opbygning af et land, der havde været stillestående, og langsomt var at gået i forfald.
At han med den totale mangel på praktisk erfaring skulle gennemføre en voldsom opgave, fyldte ham med glæde og forventning og uro. Han var på det rene med, at det var vigtigt ved opbygning af et nyt land ikke at lave de fejl, som danskerne havde gjort i mange ulandsprojekter, hvor danskerne blot var kommet med en færdig løsning, der som en gave var blevet overdraget det fremmede land. Det vigtigste ved sådanne projekter, vidste han, var at gøre de fremmede til i fremtiden at løse tilsvarende opgaver selvstændigt, evt. med ekspertbistand fra det hjælpende land.
Men hvordan skulle han være i stand til både at være den, der havde ansvaret for projektet, og samtidig have den pædagogiske opgave at gøre det pågældende land i stand til senere at løse tilsvarende opgaver.
Der var i denne forbindelse to vanskeligheder, han især syntes uoverskuelige. Sprogproblemet , idet ungarerne var svagt funderet i engelsk, og det ringe uddannelsniveau, der fandtes i et land, der i så uhyggeligt grad var gået i forfald.
Et andet problem, der syntes ham svært og uoverskueligt, var de standarder og normer, han skulle udarbejde projektet efter. Den præcise marxistiske tænkning i teorien havde ikke sat sig spor i de retningslinier, han skulle lave vejprojektet efter. Der var ganske vist blevet udarbejde nogle normer, men de var tyve år gamle, og var udarbejdet af teoretikere, som ikke havde megen fornemmelse af virkeligheden. Ud over de flot formulerede normer havde han fået udleveret en A4 mappe med håbløse tilføjelser, kradset ned i hånden af nogle mellemteknikere på ungarnsk.
Han havde ansat en tolk til at hjælpe sig igennem de sproglige vanskeligheder, men konklusionen på de første tre måneders arbejde havde været, at det hele overhovedet ikke hang sammen. Han havde derefter foreslået chefen for det ungarnske vejdepartemen, at man arbejdede efter danske motorvejsnormer, men her havde han mødt en stejl holdning, der gik på, at i Ungarn ville man nu ikke længere nøjes med det næstbedste, men man ville benytte de tyske normer.
Morten anede intet om de tyske regelsæt, men han havde en en fornemmelse af, at der her ville være sammenhæng i standarderne. Det hele kompliceredes af, at man i EU var ved at være færdig med et fælleseuropæisk udkast til europæiske normer, og han havde sat en sekretær til at finde ud af forskellen mellem dansk standard og udkastets indhold.
Han havde set i øjnene, at det var nødvendigt for ham at styrke sine sprogkundskaber, og han var gået i gang med intensive sprogkurser, der med hans store indlærings-færdigheder hurtigt ville give ham evner til at gennemføre selv meget vanskelige forhandlinger på topplan, uden at det sproglige skulle være en hemsko.
Han besluttede sig for i den kommende uges tid, at lave en grundig analyse af de vanskeligheder, han stod overfor, og som skulle løses, og han indså nødvendigheden af, at den praktiske realitet måtte prioriteres højere en teoretisk uangribelige løsninger af projektet.
Det sidste fyldte ham med angst, for hvad ville der ske om tyve år, hvis han i for høj grad havde slækket på kvaliteten, blot fordi at der nu var et massivt pres på ham, for at færdiggøre motorvejen næsten inden den var påbegyndt.
Han indså, at i det virkelige liv var kravene så mangfoldige og modstridende, at han måtte lære at skære igennem og undertiden handle i blinde. Noget der lå langt fra hans natur og som føltes som noget af en prøvelse.