Hvem er jeg?
   Mit navn fik jeg da jordemoren så mig, "Sikke et stjerne lys" det sagde hun fordi mit hår det var så lyst, jeg vejede 2500 g, lille og skåbelig, jeg kom nogle dage over termin fordi jeg ikke ville ud endnu, var sikkert ikke klar til at kunne ud til den store verden, nu havde jo ligget godt og trygt inde i min mors mave. Det var koldt i januar måned, det havde sneet en del, så ambulancen havde lidt svært ved at komme frem til sygehuset, men de nåde at komme frem.

De første leve år
   jeg kom i dagpleje og der legede med de andre børn, der var krudt på mig, jeg ville ikke sidde stille, der skulle ske noget nyt hele tiden, legede ude i gården i sandkassen. Det var tit så kom jeg i gæste dagplejer, det var sikkert lidt svært at skifte voksen hele tiden. Det var tit hos dagplejen der var over på den anden side af parkerings pladsen, hende husker jeg rigtigt godt, fordi jeg senere var tit inde og hjælpe til da jeg blev større.
   Børnehaven
   I børnehaven der skulle man til at finde ud af hvem man ville lege med, så man ikke var alene, husker at vi lavede en masse ting, så som at drikke regnvand og slå flinte sten imod hinanden så de fik en sjovt brændt lugt.
   En dag var der nogle drenge der sagde jeg skulle drikke mit eget tis, jeg ville selvfølgelig ikke, men lidt senere så sagde jeg i noget i stil med at jeg gerne ville drikke det, fordi en dreng var kommet med et glad æble saft. Jeg troede at det var bedst at gøre som de sagde, men det gjodre jeg blev drillet endnu mere.
   Vi havde en bamse der hed Bimse, han havde en helt stor betydning for mig fordi ham fik man med hjem i weekenden, også når man kom om mandagen så skulle man fortælle hvad man havde lavet med ham. Husker jeg fortalte ham om mange forskellige ting. Han var en bjørn med brun næse, og cowboyjakke på. Jeg fik senere lavet min egen Bimse i Bild a Bear butik, ham har jeg endnu.
   Fars erindring
   Jeg spurte min far om hvordan jeg var som barn, han sagde jeg gik mig enge veje, der var en gang var omkring 3 år, vi var i Knuthenborg, vi sad og spiste frokost. Tiden gik også opdagede de voksende at jeg var gået. Min mor gik i panik, hvor var jeg dog henne? var der sket mig noget? Det viser sig at jeg var gået et stykke fra over til gederne.

bogen er ikke skivet endnu, men det er begyndelsen