Skoven nynner i mørket,
synger lyset tilbage til barndommens rødder.
Vi sejler på fjorden
i tusmørkets spind
af tynde tråde.
Bader i duggens perler,
ser os selv i spejlebilledet fra bredden,
hører os selv i ekkoet fra træernes bark.
Vi finder os selv i det mos,
der erstatter mine fødder.
Kom nærmere og sæt mig fri.