Kæreste dig,
Til tider, har ferien føltes som en hel levealder, som et ur der var gået i stå, hvor de talte timer blot var meningsløse tal med ingen relation til det nu, som jeg levede i. For meget frihed er ikke en befrielse, da man som oftest får for meget af smagen i sidste ende. Mange tanker har fløjet igennem mit hoved, da jeg først besluttede mig for at påbegynde dette brev. Hvilke anekdoter og beretninger skulle tilvælges og kan det virkelig lade sig gøre, at fortælle alt det, som jeg har på hjertet, bare på en sølle side? Jeg har set afskygninger af livet, som jeg ikke har været bekendt med før. Det har været en øjenåbner for mig, da jeg har fundet ud af, hvad vi som mennesker tager forgivet, hvad jeg tager forgivet.
Jeg har sejlet på strømmen af liv, som der bugter sig igennem den egyptiske ørkens sand. Jeg har været øjenvidne til den frugtbarhed Nilen har båret med sig, men også det inferno den skaber. Egypten har på mange måder været et vendepunkt. Jeg har set mageløse bygningskonstruktioner fra oldtiden, som står intakte i den endeløse ørken, men jeg har også set den fattigdom som hærger landet og dens befolkning. Det var svært ikke, at få skyldfølelse, når jeg stod med mit mærketøj og så den forarmelse, der omsluttede mig. Små børn, ikke ældre end Therese og Thomas, stod i deres hullede tøj, helt barfodet og var nødsaget til at sy deres egne hjemmelavede bamser og sælge dem for småbeløb. Tænk, hvis danske børn var tvunget ud i den hverdag.
Tiggeri var vejen frem, hvis man ville overleve, hvis man ville have en chance for at leve. Hele mit ophold i Egypten føltes som et dilemma. Jeg havde ikke lyst til at se mere fortabelse, men alligevel blev jeg nødt til, at se det med sine egne to øjne. Jeg ved ikke, om du også ville have det sådan? Der var denne tydelige kontrast mellem de flamboyante grave og oldtidsværker fra den tidligere storhedstid, som udstråler et velhavende land og det moderne Egypten, som er præget af knuste drømme og kun et spinkelt håb for bedre tider.
Trods al bitterheden, fortryder jeg ikke, at jeg tog afsted. Opholdet i Egypten har sat mit syn på tilstedeværelsen i et mere nuanceret perspektiv. Jeg er endelig fået åbenbaret hele billedet, hvor jeg førhen blot så med snævre øjne på min omverden. Jeg kan se, hvor jeg selv er i portrættet og hvor jeg gerne vil hen i fremtiden. Mit billede har endelig fået farver og dybde. Jeg tror også, at du ville kunne mærke forandringen, når vi ser hinanden igen. Jeg vil hjertens gerne høre om hvordan jeres ferie har udspillet sig. Har Thomas endelig lært at cykle? Og har Therese fundet sin dukke? Og hvad med dig, kæreste dig, hvordan har du haft det?
Kærligste hilsner mig