En elektrisk bus svæver henover gaden en tidlig morgen. Her er meget stille, og halvtreds bøjede hoveder med blikke stift rettede mod fire tommers skærme. Magien er overalt. Hele koret af tryllekunstnere er på plads de små og strømlinede sorte telefoner. Det er en magtfuld familie i deres krav om absolut stilhed. Informationer har første prioritet og kræver koncentration. Alle andre gemmes i skyen, fordi de ikke må forstyrre livsvigtige informationer. Tænk, hvis noget går tabt, og man ikke er på forkant med endnu en hektisk dag, chancen for at glemme sig selv. De uanede muligheder for at undgå at tænke over livet, undgå at tænke på en kær ven, som man bare ikke har set et år. Sådan tænker jeg, og føler mig et kort øjeblik både analyserende og filosofisk. Så mærker jeg pludselig et behov, eller en omklamrende fristelse, og griber min sorte telefon