Jeg kan mærke hendes smil helt ind til mit inderste
Så grådig jeg bli'r blind af det, intet forhindrer det
Jeg vil eje hende, elske hende, pleje hende, teste hende
Jeg vil fejre hende, hjælpe hende som hendes bedste ven
Usund idealisering og skamfuld forelskelse i en blanding
Ingen forvandling, ingen forhandling, ingen forfalskning
Kun det fuldstændige kollaps og de perfekte ruiner
Som forældede rutiner og slet skjulte motiver
Den gnavende følelse af gengældt forståelse
Matchende sind i kamp om at være den klogeste
Misbrug af kærlighed, misrøgt og det indre rod
Lænket til tanker og lyster som vi begge kæmper mod
Hun lægger fødderne i mit skød, mens filmen begynder
Pejsen med ilden der synger, mens kvinden hun stønner
Hun føler knitren igennem rygraden fra hæl til hoved
Kæmper selv imod, imens jeg masserer hendes fod
Hver muskel slapper af, ladet med elektricitet
Effektiv elasticitet, men hun vil benægte det er sket
Dumme drømme får mig til at tænke dumme tanker
At jeg ku' gøre det her hverdag uden nogen andre
Men sandheden er at jeg er mere undværlig
Vi ved det begge, fordi hun er virkelig bundærlig
Jeg betyder ligeså lidt som sofaen vi sidder på
Hun gi'r det blik der si'r "gider du ik' at gå?"
Og jeg går uden at vide andet end sandheden
Følelsen af afmagt jeg ikke kan få et andet sted
At hendes had er bedre end hendes kærlighed
Og hvis hun går, føler jeg at hun ta'r verden med