Perler af væde
samles til striber af vand
Udvisker og drukner
byens gade bag mit vindue
hvor vådt tøj suger kulde
eller regntøj og paraplyer
skærmer mod himlens sluser
som fjerner rendestenens poesi
til kloakkernes mørke
i byens underjordiske sump
Menneskers ensomhed udviskes
af vand på mit vindue
Ensomhedens kulde
fryser i forårsregnen
Mænd og kvinder ung som gammel
haster forbi hinanden
Kun drankerne står på pladsen
med deres elefant
med åbne skjorter i regnen
frosset ud af ligegyldighed
og en klam kulde
til alkoholens varme og trøst