Jeg har altid kæmpet for at holde mig på toppen og være klar til kamp. Det er vigtigt at være klar til at forsvare sit folk imod udefrakommene farer. Mit navn er Jasmine. Jeg er dronning af Syrien. Jeg er en stolt, stålfast og godmodig dronning, der er villig til at gøre alt for mit folk. Jeg er opvokset med en rig far, der er konge og som hele mit liv har fortalt mig, hvordan at jeg skal handle og agere, men nu hvor jeg er voksen, er jeg fri til at stå på egne ben. Han har altid været meget bestemt, mest for min egen skyld, da han bekymrer sig om mig. Det ved jeg nu, men da jeg var barn havde jeg ikke helt samme opfattelse. Min mor er en mere blid person, der har forsøgt at give mig den bedste opvækst. Hun er en skrøbelig kvinde, der allerede fra mine barnsben af var ramt af sygdom, der kunne strække sig ud i længere perioder af min opvækst, og jeg har oplevet og set hvorledes hun er blevet mere og mere skrøbelig. Dette har præget mig som voksen den dag i dag. Jeg husker min barndom, som værende tryg og god, men jeg husker også utallige episoder fra min opvækst, der har været mindre positive, fx var jeg et lidt uroligt barn, der godt kunne lide at gå mine egne veje og forsøgte at finde min egen identitet som værende barn af en konge, der senere skulle blive dronning. Jeg husker især en episode fra min barndom, hvor jeg havde været ude og lege med nogle andre børn i byens gader, vi havde været vidt omkring, leget som børn nu gør, men de havde ikke den samme rang som jeg. Da jeg kom hjem igen, skældte min fader mig ud og fik sat mig på plads. Han har aldrig været glad for, at jeg mængedes med mennesker under min egen position i det såkaldte sociale hierarki. Dette har præget mig meget i dag, min faders stemme sidder stadigvæk i min underbevidsthed. Jeg er dronning og er hævet over pøblen, men jeg forsøger stadigvæk at være retfærdig og lytter til mine undersåtter. Senere hen, da jeg blev lidt ældre skulle jeg selvfølgelig giftes, og det kunne næsten ikke gå hurtigt nok ifølge min fader. Dog var jeg 15 år gammel, så jeg var ikke specielt tidligt ude, da jeg endelig fandt sammen med en mand, der var stærk og loyal nok til, at jeg kunne begynde et liv sammen med ham. Jeg var hans anden kone, han havde allerede været sammen med en anden kvinde, men de elskede ikke hinanden og de fik sammen et dødfødt barn, der kom til at præge ægteskabet på mange niveauer, og medførte at der langsomt kom en psykisk og mental afstand de to imellem. Jeg husker tydeligt vores bryllup, hvor der var inviteret en masse gæster, og han tog min hånd og kyssede den. Jeg ved ikke, om jeg for alvor elsker ham, men han er en god og solid mand, der kan passe på mig og tage hånd om mig. Det er en vigtig egenskab, og han er blid og kærlig. Han er ikke ligesom mig, der har så meget vrede gemt indeni mig. Jeg forsøger at være en reel dronning, men sommetider tager mine mere mørke sider over. Der var en episode, hvor min mand lagde mærke til mine indestængte følelser, da jeg ikke længere kunne holde dem inde, og han satte mig på plads og sagde til mig, at sådan opføre en rigtig dronning sig ikke, og det ved jeg også udmærket, men jeg havde brug for at høre det. Jeg er ikke blot dronning. Jeg er en krigerinde, jeg er med til at føre krig, og jeg har allerede udvudnet flere kampe. Det er en hård disciplin, men jeg er en god krigerinde. Jeg har vundet mange gange, og sejren er ikke langt væk. Jeg kan se de fremskridt, der hele tiden sker for mit folk, og hvor meget de ser op til mig. Men de ser desværre ikke min smerte, og jeg frygter hver dag, at den skal tage overhånd således, at jeg ikke kan holde min position som en dronning, der er ophævet, anderkendt og set op til af alle. Jeg tænker sommetider tilbage på min barndom, og hvor fri og naturlig jeg følte mig, og hvor meget jeg savner at kunne være sammen med de andre børn på tværs af forskellig rang og position i det sociale hierarki. Jeg forsøger at give udtryk for, at jeg har det fint med at være hævet over pøblen, men inderst inde ønsker jeg blot at være en del af det fællesskab, jeg mærker de andre indbyggere har tilsammen. Det er dette, som gør at min vrede ind imellem tager overhånd. Jeg føler mig sommetider udenfor, at jeg har en vigtig og speciel opgave at udføre som dronning, men at jeg er adskilt fra de andre. Jeg har i sinde at være den bedste dronning og krigerinde, jeg overhovedet kan være, og jeg arbejder hver dag på at blive bedre og stærkere. Jeg har en kærlighed til mit folk og ønsker dem det bedste. Jeg er altid parat til at forsvare mit folk, og jeg ved, at der ligger mange hårde kampe foran mig. Det er ikke en nem post, det tærer på kræfterne, men jeg forsøger hver dag.