Hvor jeg hader,
når hjertet slår,
når jeg begynder at ryste,
når pulsen stiger,
når svimmelheden tager over,
når uvirkelighedfølelsen sætter ind,
når kvalmen kommer,
når jeg slår ud på halsen,
når jeg bliver hæmmet og indelukket,
når jeg ikke længere kan kende mig selv,
når kontakten til de andre ryger,
når jeg føler mig som spærret inde i mig selv,
når dagene går ind i en tomgang,
når jeg ikke kan komme igennem med det,
jeg ønsker eller mener,
når jeg bliver anspændt og stiv som et bræt,
når jeg mister evnen for en tid til at spille teater,
når mine gode sider bliver dækket af mine dårlige,
når jeg tager min sædvanlige maske på,
når jeg bliver drønforvirret,
når tankerne bestemmer,
når jeg bliver varm og svedig,
når jeg ikke længere forstår mig selv,
når jeg dagdrømmer om at have det nemt med andre,
når jeg skammer mig over mig selv og min måde at være på,
når jeg savner en kæreste og nogle venner,
når jeg bliver frygtelig ensom og alene,
når jeg føler,
at alle stirrer på mig,
når jeg tror,
at andre tænker kritisk eller bedømmende om mig,
når jeg tænker på mine dårlige oplevelser i fortiden,
som er en del af dét,
der har ledt mig hertil,
når jeg føler mig svag og ligegyldig,
når selvhadet bliver enormt,
når jeg får svært ved at trække vejret,
når jeg føler og frygter,
at jeg mister selvkontrollen,
når jeg bliver bange for at blive gal eller sindsyg,
når det snurrer eller kilder i min krop,
når det hele bliver for meget,
og jeg ikke kan overskue det,
når det hele bliver underligt stille og tomt,
når jeg drømmer mig væk til en bedre dag,
når tiden føles,
som er den gået i stå eller ikke-eksisterende,
når jeg bare ønsker mig langt væk fra det hele,
når jeg føler mig klodset og forkert,
når jeg ikke kan se det,
de andre ser,
når jeg spolerer det hele for mig selv,
når jeg føler mig grim,
når jeg ikke forstår,
hvorfor jeg ikke bare kan være som alle de andre,
eller hvorfor det skal være så svært for mig selv,
når jeg bekymrer mig alt for meget,
når jeg ikke bare kan tage let på tingene og grine af hele situationen,
når jeg føler mig trist og deprimeret,
når jeg bare sidder og stirrer ind i væggen eller ned i bordet,
når jeg ikke ved,
hvad jeg skal gøre af mig selv,
når det indre og det ydre ikke stemmer overens længere,
når det trykker for brystet,
når jeg bliver tør i munden,
når jeg føler mig helt ved siden af mig selv,
når jeg må erkende,
at jeg har brug for hjælp
Ja, ganske enkelt, når alt går op i angst.