De dukker pludselig op,
høres og føles i hele min krop,
som en svag og utydelig hvisken,
næsten som slangers svage hvislen.
Tonerne der plager mig som en straf,
sår en tvivl omkring alle de valg jeg traf,
i et liv som er levet og ikke kan gøres om,
de skaber denne urolige følelse i min vom.
Slangestemmerne bliver som et tilbageblik,
et stille resumé af tiden og alle årene der gik,
ungdommen der først blev grå og senere hvid,
vildskaben der dæmpedes og blev til ro over tid.
Men tvivlen lever der stadig som en mangel på ro,
berører mig dybt inde i min sjæl og har det med at gro,
plager og nager mig i mit livs efterår - før vinteren kommer,
skaber usikkerhed om udfaldet når jeg står for den øverste dommer.