Kære du,

Jeg skriver dette til dig da jeg endnu ikke har holdt min tale,
Jeg føler det næsten som billigt sluppen, i forhold til alt det arbejde du måtte lægge i vores bryllup.

Derfor har jeg nu gjort mig umage med at formulere på skrift, hvad du egentlig betyder for mig.

Vi mødte hinanden meget tilfældigt,
Du tog fat i min arm og tilbød mig drinks.

Vi sad der og snakkede længe i Crazy Daisys vilde disko lys.

Da jeg kørte dig hjem ville du have mere, men jeg tog nu hjem til mig selv, så kunne du stå der på trappen i dine underbukser og råbe alt det du ville
En måned efter ville du have jeg skulle møde din mor og flytte ind,
Jeg tænkte wow, skulle vi ikke lige tage på en date først, to måneder efter flyttede jeg ind, og vi blev kærester efter tre.

Vi har været meget igennem sammen,
Skilsmisser, børn, psykiatrisk afdeling, retssager, statsamtet, stress, 10 ferier, renoveringer, investeringer, et fælles barn, mere stress og nu et ægteskab samt alt det løse, alt sammen på blot 5 år, jeg kan blive helt forpustet ved tanken.

Jeg skælder dig ofte ud, fortæller dig at du er en vat arm.

Men alt i alt er det jo nok det sidste du er, for du er sammen med mig.

Jeg vil gerne sige dig tak for det eneste krav du nogensinde har stilt mig, for 5 år siden, nemlig at tage til lægen.
Du fortalte mig at det var måden vi fortsat kunne være sammen på, jeg måtte gå til erkendelse, kigge mig i spejlet og respektere at alt jo nok ikke var helt som det skulle være.

Hvis ikke det havde været for dig, så havde jeg måske ikke været her i dag,
Jeg havde nok ikke fået Ot, det mest fantastiske der er sket mig livet igennem.

Du har reddet mit liv, du er min helt.

Som du altid har sagt når vi skulle igennem noget svært "dig og mig".

Jeg ved godt at jeg ikke altid er lige nem og at jeg nogle gange kan være en stor mundfuld at håndtere,
Men du vidste jo at jeg var lidt latino da vi mødte hinanden.

Du er snart færdig som svend og jeg er så voldsomt stolt over alle de 12 taler du kommer slæbende på hver gang du kommer hjem fra et nyt projekt på skolen, for ikke at tale om alt det ros du får på arbejde.

Mange spørge om hvad lykken er, og hvad definitionen på lykkelig er,
Ærligt så ved jeg det ikke, men jeg føler det, jeg føler mig inderligt lykkelig, du gør mig lykkelig.

Jeg føler vi er nået så langt allerede med hus, passat, hund, barn, vi begge er lige ved og næsten færdig uddannet og vi mangler ikke noget, alt sammen i en alder under 30 år,
Man føler sig lidt priviligeret og samtidig lidt intellektuel, når man sidder der i sofaen med en kop varm kaffe, med alle disse ting i rygsækken, uden gæld og ser luksusfælden, det giver retten til et klap på skulderen.

Nogle gange bliver jeg dog lidt misundelig på dig, du er så dygtig til alting.

Alle dine medaljer i svømning og skydning, alle dine bekendtskaber der roser dig til skyerne, og selvom du har en passion for træ, så kan du jo stadig fikse alt vores el, vand og varme, når ting går i stykker og det vælter ind med sne på loftet, så er du den første til at stå oppe på taget midt om natten og dække af, rydde sne og hvad du nu ellers laver, når bilen går i stykker er du heller ikke forkert skruet sammen og hvis jeg vil vide noget om en bestemt russisk eller anden form for krig, så er du den første til at svare ganske korrekt.

Jeg beundre dig, virkeligt.

Med alt det du har været igennem fra barns ben og til nu, så kan jeg ikke andet end at beundre dig og fundere over hvordan du overhovedet er stående på egne ben.

Jeg er ked af aldrig at have mødt din far, det ville have været rart og have fået den side af dine gener af se også, men det samme må du, nøjes med min mor.

Vi er en lille familie, meget lille, okay vi er 4, men trods det får vi alt ting til at hænge sammen, vi er et godt team der kan finde ud af at supplere hinanden og vi kæmper en kamp nogle gange, men når vi er sammen, så står vi stærkt og jeg ville ikke vide hvad vi skulle gøre uden din mor, hun er en stjerne i vores verdensbillede.

Jeg tænker ofte på hvad livet dog snart ellers kan byde os, for det føles virkeligt som om at vi har taget vores tur i karrusellen, jeg håber virkeligt for os at vi kan få ro i liv og sind og at vi kan leve resten af vores liv, med kun positive indgreb, men det er nok umuligt, for der vil altid være bump på eller i vejen.

Som jeg altid fortæller dig: Great things, takes time to grow - det gælder det træ du er så passioneret omkring, men det gælder også dig, du er blevet et yderst velskabt og intellektuelt menneske, vores kærlighed startede med øjenkontakt og se os nu og det kan kun forme sig til at blive til mere, alt tager sin tid, men det er helt sikkert hvert et sekund hver.

Jeg elsker dig af hele mit hjerte og jeg vil for evigt være dig taknemlig.

Dig og mig