Drømmen kom igen og igen, det var den samme drøm jeg havde haft i årevis, den blev ved med at være der, og den vil ikke forsvinde væk. Det er den samme rutine, jeg går i seng efter at have børstet mine tænder og mit hår, det tager altid lidt længere tid end hvad er meningen, fordi jeg altid glemmer at børste min bideskinne, så jeg går i seng og ligger klar til at falde i søvn, hvorefter jeg så kommer i tanke om, at jeg skal børste min bideskinne så jeg ikke ender, som en ældre dame uden tænder. Grunden til at jeg skære tænder om natten, er på grund af de ting jeg har været udsat for, de giver mig mareridt, og så sker det. Når jeg har børstet den, putter jeg den i munden, hvorefter jeg sætter mig på kanten af sengen, og så børste jeg mine fødder af for nullermænd, så lægger jeg mig og spekulere altid på alle de ting jeg har lavet i løbet af dagen, så går jeg denne her liste igennem jeg har oppe i mit hoved, over alle de ting jeg skal lave dagen efter. Nogle gange kommer jeg til at tænke på alle nullermændene, som ligger på gulvet, de ligger bare der, hvilket resultere i at jeg sommetider tvinger mig selv til at stå op, og støvsuge dem op for så at kunne sove. Hvis ikke jeg gør det, føler jeg at jeg bliver kvalt i alt støvet, og nullermændene jeg lige har børstet af mine fødder gør det bare ikke bedre. Når jeg så endelig falder i søvn, drømmer jeg alle disse forfærdelige mareridt, at jeg er den lille pige igen, med en sød lille kjole og små fine sko. Jeg går inde i skoven, jeg fare vild inde i skoven, uden mine forældre, bare mig helt alene, jeg skriger og græder efter hjælp. Det gør ondt indeni det føles, som at få en kniv i brystet og det ikke vil stoppe med at bløde, jeg ønsker at finde vej ud, men jeg kan ikke finde vejen tilbage.

Sommetider drømmer jeg at jeg er på vej et sted hen, og manden med leen eller djævelen jagter mig til døden. Det starter altid, med at jeg tager en taxa eller at jeg køre bil, måske på vej til skole når jeg når frem er der ikke nogen, skolen er tom og der er mørkt. Og når jeg ser mig om er taxaen eller bilen væk, jeg går ind på skolen der er mørkt og koldt, der er mærkelige lyde og jeg går hurtigere og hurtigere, til sidst løber jeg og fra hvad? ved jeg ikke. Normalt stopper jeg ved trapper og kigger op, og der står han manden med leen eller djævelen, han stirre ned på mig, han ønsker mig en smertefuld død. Disse drømme er efterfulgt af en anden drøm, en drøm hvor jeg bliver kvalt indefra og ud, jeg er nøgen i dette store lyse åbne rum, der er fyldt med disse store bobler omkring mig, de kommer tættere og tættere på mig, jeg får svært ved at trække vejret, min krop bliver klemt og min hud begynder at bløde, jeg begynder at svede i drømmen og så vågner jeg, altid gennemblødt af sveden fra min drøm, hivende efter vejret.

Hvorfor gjorde han dette imod mig? Hvorfor skal jeg føle og drømme på denne måde, efter alle disse år. Han var så omsorgsfuld og menneskelig, en hvilken som helst anden ville ikke kunne se det på ham, at han gjorde noget forkert, men havde de taget sig tiden til det, kunne de se det i mit lille ansigt, en lille pige i denne alder kan ikke gemme ting, som dette så godt. Alle disse drømme han har efterladt mig med, kommer fra et mørkt sted indeni mig, et sted jeg er nødt til at fylde ud, fylde ud med noget andet, noget bedre.

Vi mødtes for nogle år siden, vi prøvede at få det til at fungere, det var ofte hårdt, men de første måneder gik det godt, så gik det galt, alt gik galt. Vi råbte og skreg af hinanden, og en dag var du væk, jeg savnede dig forfærdeligt meget, du var alt, alt i mit hjerte, det var som at miste en del af min sjæl. Du var fuld af passion og kærlighed, og når du spillede på de trommer smeltede jeg indeni, alle muskler i dine hænder og arme var spændte, du svedte og var dybt koncentreret. Lydene du lavede hvergang du ramte trommerne var intense og høje, selvom det var højt og larmede var det, som sød musik i mine øre. Dine øjne var ligesom dette vandfald der væltede mig omkuld, og når jeg så ind i dem følte jeg mig som luft. Når du rørte mig, skælvede jeg og ønskede mere, mere af dit dybe passionerede bløde berøring. Og når du talte var det som at lytte til denne fantastiske berømthed, så klog og skøn at lytte til, som en anden William Shakespeare i forelskelse. Du kom tilbage til mig i en juli måned, vi var bare venner og det skulle bare have været et visit, men du blev længere og jeg tog alt denne varme og forbudte kærlighed ind i mig. Du fik mig til at drømme anderledes, mest om dig, at du forsvandt ud af mit liv igen, jeg tænker jeg var bange for at miste dig, selvom jeg godt var klar over at du en dag ikke ville være der mere. Du ville en dag finde en pige, som ville komme til at betyde ligeså meget for dig, som jeg gjorde i dette tidsrum. Men jeg drømmer om at en dag, måske i et andet liv eller en anden tid mødes vi igen, men for nu vil jeg huske hvert sekund af den tid vi har haft sammen, og de vil være et forevigt minde, et minde om os. Og det mørke hul i mit hjerte er nu fyldt ud, med noget bedre, og jeg har nu givet slip på ham, og drømmer nu kun gode drømme, engang imellem stadig om dig og din varme kærlighed til mig.