Skat, hvad har mit udseende gjort dig, fortæl mig lige hvad ser du i mig, kig nu på mig. Du kigger jo på dem, hvorfor, hvorfor ikke på mig, se mig. Jeg gør mig til, viser mig, jeg troede jeg var noget specielt, for dig, eller bare generelt. De bankede mig, jeg forstår det nu, hvem er speciel, ingen, kun dig for mig. Jeg lå der, jeg skreg, ingen ord bare lyd, tonen derfra, fra hjertet, se mig. Hvorfor tog de mig, som om jeg bare var deres til at tage, en genstand. Du fortæller mig jeg er speciel, dyrbar og skøn, for hvem? for dig? Du har set det værste, jeg har udsat dig for det meste, for det, jeg undskylder. Du siger det er "Dig og mig", jeg venter på dagen, dagen hvor du giver op, fortæller mig det er slut, desværre, jeg har set det, mærket det, jeg ved det. Men jeg er forberedt på det, mit hjerte må du ikke få, ikke før du viser mig hvordan det ender og for sent set bliver, for du ved det ikke. Men min kærlighed vil være evigt din, og du vil forstå en dag, jeg elsker ikke, for mig er det meget mere, mit liv, jeg har viet til dig, i dine hænder jeg har lagt det, I spørger mig hvorfor? Han er ikke altid sådan, men andre sider han besidder, og en dag han vil lade mig se, han gør mig lykkelig, trods det onde indeni. Hvem's er jeg, min og kun din.