Jeg ser ind i filosofiens hule
Og med et jeg forstår filosoffernes lykke
Visdommen giver min tanke styrke
Og vinger
De aller skønneste eventyrslotte
Med fine fritsvævende sale og blå drømme
De rejser sig af håbet i lysets
Øjeblik
Jeg træder et enkelt skridt ud i Verden
Englenes sfæriske lyde svinder stille væk
Virkeligheden venter derude
Tålmodigt
Mine eventyrslotte virkelige
Hviler på sjælens skrøbelige slanke søjler
Ubeskrivelige æteriske
Forgyldte
Alle mine drømmes eventyrslotte
Styrter alligevel i grus bliver støvet jord
Under mine kolde nøgne fødder
Langs vandet
Jeg elsker dig så højt så uendeligt
Og mine bare hænder genopbygger alle
Mine eventyrslotte fra intet
Til alting
Vi skal bo i det gyldne åndernes rige
Skabt af vore sjæles aller dybeste tanker
Sammen genser vi filosofferne
I lykke
Alene står jeg med hammer og mejsel
Fjerner resterne af eventyrenes slotte
Verden ophører havet udvisker
Sporene