En lille dreng til skole gik, så glad for sin tornyster
Han fik den just til fødselsdag af mor og lillesøster
der mødte han det sorte får, kendt som skolens kryster
En grumme knægt der finder på, så alles bukser ryster
Åh nej, han tænkte for sig selv, hvis kryster han nu tar'den
Betrængt den lille dreng han blev, og ændrede nu på farten
Stakåndet denne morgenstund, løb han op af bakken
Tog smutvej over mark og vej, og tænkte nok, at klare den
Ak og ve, et split sekund, den lille gut af bilen blev kørt over
ligger der på kølerhjelm så stille nu, ligner en der sover
I træet opskræmt med hæse skrig, letter dødens ravne
Hvor træet står er vejen smal, og udsyn der man savne
Det sorte får som lammet står, med et' han føler skylden
den morgen på hans fødselsdag , sig ellers følte gylden
stolt at vise sin tornyster frem, der vejer tungt af fylden
Og dele slik og hjemmebag, og nyde klassens hylden
Den tid der gik var ikke lang, før Kryster samlede mod
Løb i lynets hast til bilen hen, trods gammel frygt for blod
nænsomt bandt sin tornysters rem, om drengens lille fod
I Skolen har haft førstehjælp, lidt af det han da forstod
En ravne flok til ro sig slår , og skutter deres vinger
skuffet over krysters dont, så ingen kirkes klokker ringer
To glade drenge sammen til skole går, hver med sin tornyster. Den ene er den lille gut, Den anden ikke en kryster