Om efteråret, sad jeg ned på en jord fyldt af røde blade, og jeg blev vidne til forskellige ændrer... på himelen... træerne skifter deres farver foran mig. Vinden startede med at blæse stærkt, blade startede med at falde og blev faldende på min krop, jeg havde selskaben fra farverne og fra vinden.

Om vinteren, blev jeg alene, kigger på træerne uden farve, føler kold på min hud, og venter på næst sæson, som om den kunne hjælp mig imod mig ensomhed. Dag efter dag jeg ventede... solen var så kort, lyset blev så få ... at vente i mørket er for svært... men jeg blev ventende... uden at opgive.

Næst sæson foregik, inden jeg var for træt at gå videre... venter på .

Om foråeret... søde duft på luften, blomsterne, farvene, fuglene, alting fyldt af liv og fred. friske frihed immelem min krop og sjæl, friske frihed på min vej, bevøger mig mens foråeret er del af mit liv. Og jeg bliver ganske, jeg vil ikke at vente på en næste sæson, men solen blev mere stærk, farver skinner på en anden slags af sol...

Om sommeren, glæden virker evig, ved vand er hvor enhver ønsker er på, der er ikke stilheden rundt ikke længere. Ingen sæson er så fyldt af stemmer og lykke. Solen forbedre os, solen få et smil på vores ansigte... og vi glemmer om andre sæsoner før... og lukkede vores øjne foran den varme ny verden...

Men...

Om efteråret...