Denne side er dedikeret til min historie. Ikke hele min historie, blot den del, som jeg føler har formet mig mest og gjort mig til den jeg er i dag. Vi skal næsten 10 år tilbage til år 2009, hvor det hele begyndte.
   Jeg fortæller dette her så ærligt og præcist, som jeg husker det. Både hvad der fysisk skete omkring mig, men vigtigst af alt hvad jeg følte og ikke følte.
   Mine fortællinger vil indholde beskrivelser af nogle voldsomme episoder, som hverken er lette at skrive eller læse, men det er ting, som jeg bør fortælle, fordi de har værdi.
   Jeg har aldrig skrevet disse ting ned. Kun fortalt dem til venner og familie. Men dette bliver min egen historie, uden afbrydelser, uden spørgsmål og uden medlidenheds blikke.
   I skal ikke have ondt af mig, jeg skriver ikke dette for at modtage sympati eller ynk. I skal ikke sidde og prise jer lykkelig for ikke at være mig, for jeg er ikke ulykkelig. Mange går igennem meget værre ting i deres liv, og jeg er blot privilegeret for at have begge mine hænder og fingre til at fortælle min historie.
   Jeg håber nogen derude vil læse det her, finde trøst og komfort i mine ord - for 10 år siden, ville jeg ønske nogen havde fortalt mig, hvad jeg vil fortælle jer om her i dag. Jeg ville ønske nogen havde taget mig ved hånden, og givet mig et løfte om et bedre liv. Vigtigst af alt, ville jeg ønske nogen havde vækket de følelser i mig, som jeg gennem flere år har undertrykt. Jeg ville ønske nogen fortalte mig, at det er okay at græde, råbe og skrige når du efterladt dig immobil, alene og i konstant smerte.

Dette er historien om et menneske, som var tvunget til at se døden i øjnene før livet overhovedet var ordentlig begyndt. Historien om at miste, udstå og kæmpe. Det er historien om hvordan jeg en vinteraften mistede mit liv. Og det er en historie om, hvordan jeg vandt det liv tilbage.