Det var en varm sommerdag, og lille Ida var gået ned på stranden. Hun sad og legede i sandet, hvor hun var i fuld gang med at bygge et flot sandslot. Pludselig kom en krabbefamilie kravlende op ad vandet og gik lige hen til Ida. Krabbefamilien bestod af Far Krabbe, Mor Krabbe, Søster Krabbe og Bror Krabbe. Ida kiggede meget mærkeligt på Krabbefamilien, da de stillede sig foran hende. Far Krabbe rømmede sig, og spurgte, hvem det flotte sandslot mon var til.
   - Tja, sagde Ida. - Det ved jeg egentlig ikke, jeg laver det bare, fordi jeg synes det er sjovt at lave.
   - Nå, sagde Far Krabbe, - jamen ser du, vi har ingen steder at bo undtaget ude i vandet, og der tør vi ikke sove, for så risikerer vi bare, at der kommer en fisker og fanger os.
   - Ja, sagde Mor Krabbe, - og så var det lige vi tænkte, at hvis du ikke selv skal bruge dit slot når det er færdigt, så kunne vi måske få lov til at sove der.
   Ida kiggede ned på sit halvfærdige sandslot, hvorefter hun kiggede over på krabbefamilien.
   - OK, sagde Ida så, og dermed var det en aftale.

Ida fik lavet sandslottet færdigt, og det var faktisk blevet rigtigt flot, ja, det lignede nærmest et helt rigtigt slot. Da det nu var klar til familien Krabbe, stillede Ida sig henne i vandkanten og kaldte:
   - Far Krabbe, Mor Krabbe, Søster Krabbe, Bror Krabbe, kom nu op til Jeres slot.
   Familien Krabbe kom op til slottet, takkede Ida, og gik ind for at slappe af.

Da det blev aften, sagde Idas mor, at hun syntes, Ida skulle gå ned til familien Krabbe med nogle dejlige bløde vaskeklude. De var nemlig lige i den størrelse, som krabberne kunne bruge til dyne. Ida gik ned til sandslottet, og her gav hun krabbedynerne til familien Krabbe. De takkede igen Ida, og hun gik hjem. Nu var det også blevet sent, og der var allerede mørkt udenfor, så det var Idas sengetid, og nu er det sikkert også din.
   Godnat, og sov godt!