Vandring ad stien i flor,
botaniske bløde strejf i knopper.
Støvdrager kaster lokkende fantasier,
gruset knager blidt på duftens vej.
Havens terræn er mildt bakket,
tilfredsstillet af solens berøring.
Rosenmundens hungrende tørst,
amoriner mod indbudte hænder.
Viklet i torne der stikker i huden,
slagregn fra uvejr og glæde fra torden.
Roterer på en karrusel i duftens ekstase,
vægtløs gang over tusinde tulipaner.
Mosbløde korsveje frotteres efter bad,
strålernes dug vidner om spirende fantasier,
Gruset gnister i en anden verden,
forført færd mod edens have af bløde kurver.
Grønne fingre luger spirende vækst,
piller uden stoptegn ethvert skud.
Frugtbar jord appellerer til kyndige hænder,
nøjsomhed kysser opmærksomhed på alle bede.
Den lille sø med det klare vand,
beviser arbejdshandskers flittige favntag.
Is dannes ikke på en gejser der kysser varm hud,
krusninger af sjæleflugt og evighed i fantasi.