Når nu jorden går under, siger de,
   Selvtilfredse med fingeren på knappen.
   Noget skal jo forsvare endeløse indsprøjtninger,
   brødføde galatisk pilfingeri, Pinocchio's pastiller.

Min drage står på taget, en god gænger,
   slægtning til Katla, portenes dronning.
   Sort savtakket fra de kaspisk flyvende bjerge,
   der skal vi hen, hun er sadlet og klar.

Vi skal ikke bruge rumdragt, dem kan de have,
   men mærke vinden i håret, her kan vi ånde.
   En gammel kuffert er pakket, ej mere, ej mindre,
   tøsen har grillet proviant til turen.

Tromlenisser og skovnymfer, ænses i tågen,
   vi gør klar til indflyvning, lysspor af glødeflor.
   Hun indlogeres, tager sadlen af og fodrer,
   et godnat, mens en Iransk spidsnæb flirter.

Finder valmue cafe'en for en sludder,
   kender folket her, gensyn med forårsduft.
   Tager stien hjem, opløftet og rundtosset,
   morgendagen venter, til dobbeltsolens velkomst.

Hvis du tror dette er historie, så bliv i troen,
   bliv på jorden, eller køb galaksebillet.
   For er du videbegærlig, er raketter sagen,
   fantasiens verdner er rummelige, har du den?.