Fragmenter af håb, en velkomst til en døs,
hallucinationer knitrer, og tæres af fjendsk had.
Ingen hører et råb, når tanker buldrer løs,
overtændt bevidsthed sitrer, og røgens vej er opad.
Mistro har fænget, og danser mod en mørk nat,
klæber sig til tvivlen, som flirter med en flugtvej.
Pinslerne er forlænget, og man er nærmest forladt,
neglenes skraben på en dør, døden blir vist som en leg.
Og i soden skrev de, hvil i fred,
du var forspildt, dit liv var uden værdi.
Vi er i eliten, os de blanke der på guldhest red.
Vi bestemmer, og dit liv er nu forbi