Enebær duft, disens lykkerus,
nikotinens malende erindringer på væggen.
Isolationen i slumkvarterets skib,
Så ikke op, han vidste det, skuddet.
En guldfugls sang repetoire i silke,
mode duft og bedrag i cocktailglas.
Platinkort hakker hvide stier,
Skaffer næste manden sit endelige.
Kriminal assistenten stod på rangstien,
marmorbelagte faldgruber til forfald.
Noteret adresse på dollarens rytter,
afklædt til skindet imellem spån infektion.
Gaderidderen mumlede de samme ord,
halvtom kop, hunden og violinen.
Betoncellen der var hans ly i natten,
fordrevet til stenene, klædelig arrogance.
Fundet i frosten mod sit soloridt,
ukendt kaptajn af gadens flåde.
Kriminal assistenten drev med skyggerne,
Det bankede på, Deres majestæt!
Vagabonden smilede.