mandag har svanerne lagt sig
under mælkevejen
som små sten i vejen
har de fulgt dig hjem
til stedet
du bor
når du ikke bor nogen steder
flasken med chablis kan ikke vente
til den stribe sol jeg kalder din
vi drikker den i regnen
på en regntræt boxmadras
under svanerne
jeg har hængt dem der
som hilsen
når det hele smager lidt af flint
din ælling eksisterer ikke
på bunden
af et sammenbrud
et par vinger
på en tilværelse
der aldrig rigtig blev til
gennem glasset på et bourgogne-glas
ligger små perler som vildfarne galakser
under svanerne og vejen
skjult i skyen
de hvisker til våde blikke
på en madras i regnen
jeg ved ikke helt hvem vi er
når vi tynges ned
jeg ved ikke helt om vi findes men
jeg vil fandme findes her i regnen med dig