mellem snegle uden huse
skiftes køn på et par fliser
jeg bryder husets vægge ned
for ikke at dø før de andre
kun et indbildt tag er tilbage
på ryggen af en sneglekrop
mens mine noter kryber over taget
som vinger over krybet foldet sammen
foldes et par tanker
om en fremtid slæbt af sted
under famlende antenner ædes spor af rosenblade
der næsten aldrig har en anden farve
kun et slimet spor som svar
på et spørgsmål der ikke rigtigt stilles
mens stilkeøjne over løvet silkebredt
fortæller om et sted der ikke tør findes
her finder solen regn i sporet
et par stråler bøjes ind under taget
mens et større tag har samlet en slags skyer
som en hilsen til det lille tag over krybet