sorgen er gul som nikotin
mellem et par fingre
ind i mellem et køn
vreden skyder ud under sorgen
som om den behøver at hjælpes
bedøvet med vold
indtil den finder sig i en revne
et sted hvor den løber en flænge ind
som om mit mandat rækker til at flække som glas
bare en smule mere skrøbeligt end at jage hadet
fra en kanyle forbandet langt ind
så, så pus du skal nok blive hel igen
jeg puster lidt på dit selvmord
inden du springer ud
jeg drømmer ud parketgulv
gemmer mit hylster til sidst
alt andet er dig