2Vinden hvisker
Månens genskin i hendes øjne · "Du er min eneste måne" · Men hun mått... [...]
Digte
6 år siden
7Hadet i vinden
Verden såede hadet i moderens skød, · Af dette blev hun født. · Hun k... [...]
Digte
7 år siden
5Stjerneløse himmel, igen!
Det her, er en mørk tid, · Det her, er ikke kønt, · Det er ikke menin... [...]
Digte · fantasi, livet, lidenskab
9 år siden
3Under den stjerneløse himmel
Åben dine øjne, se på mig, · Du må ikke være bange, · Stol på mig, sl... [...]
Digte
9 år siden
3Kom aldrig tættere på
Hun vil have det hele, og aldrig en skid · Det keder hende · Jeg vil ... [...]
Digte
11 år siden
3Love reaper
Der står hun · Syndig, forblændede smuk · Se hendes silhuet, klædt i ... [...]
Digte
11 år siden
4Som aldrig før
Stille, roligt... Sensuelt. · Helt roligt, vuggende hofter, · Fra sid... [...]
Digte
11 år siden
2Den jeg stoler på allermest i verdenen
Givet mig så meget smerte, jeg husker det, kan ikke glemme. Jeg v... [...]
Blandede tekster
12 år siden
1Som få
Ak jeg spinder som få · Spinder ved dit blik · Intet andet er nødvend... [...]
Digte
12 år siden
2Min engel
Min engel du forlod mig i lysets stund, · En tid der ellers skulle... [...]
Digte
13 år siden
1Uden at se tilbage
Føler mig magtesløs, ordet i min magt, · Jeg kan vride, vende dig,... [...]
Digte
13 år siden
2I dine hænder
Min smerte er din magt, · Det hele ligger i dine hænder, · Du har mig... [...]
Digte
13 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Maria Guldmann (f. 1986)
Månens genskin i hendes øjne
"Du er min eneste måne"
Men hun måtte forlade den.
Dampen fra hendes ånde frøs til is,
Og faldt til jorden,
Splintres i tusind stykker.

Og i det åndedræt,
Kastede havet sig for hendes fødder.
Endnu roligt, endnu blidt!

Vinden tog i hende,
Hviskede sagte, men fristende,
Vend om Engel, vend dig om!
Du vil aldrig finde hjem.

Voldsomt skyllede han ind,
Rev hende og klarheden med sig,
Ud i hans dyb,
Der hvor mørkede krammende hende tæt,
Der hvor lidenskaben brusende.

I det sekund
Blæste vinden voldsomt og lo,
Mens ulven hylede forfærdet af månen.

Han fik hende nær druknet,
Hver gang hun flød bort,
Livløs og kold, ganske fortabt,
Kom vinden,
Blæste blidt, hviskede sagte endnu engang,
Vågn Engel, vågn og lev!

Idet slog hun øjenen op,
Træt, måtte hun erkende sig til månen,
Erkende hun var frarøvet al stedsans,
Al fodfæste, han var for dyb!

Hun mærkede vinden tage til,
Og helt uden forsvar,
lod hun sig rive med.
For hun elskede hans hvirvlende lidenskab,
Bølgerne der bragede ind over hende,
om og om igen.
For til sidst at vugge hende blidt i søvn.
Og lade hende flyde bort.

Hun vidste godt vinden fik ret,
Hun vidste godt,
hun aldrig ville finde hjem.
Aldrig slippe ud af dette dyb.

For de sagde, kærligheden gjorde hende sindssyg.
De sagde, at denne gang gik hun for vidt.
De sagde at hun ikke ville lytte.
At ingen kunne få hende til at forstå,
Ej heller vinden.

Men bebrejd hende ej,
For hun forstår
At, det er vinden der skaber
Bølgerne.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 30/12-2017 22:20 af Maria Guldmann (guldmann) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 265 ord og lix-tallet er 27.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.