Der står hun
Syndig, forblændede smuk
Se hendes silhuet, klædt i enkelthed.
Stjernerne er for længst væk
Kun månens reflekterende lys i vandet
Glimtendende lys på hendes nøgen hud
Fuld af synd
Da hun hyler af månen.
Hun ser på ham
Øjne med den klarestes tomhed
Og hurtigt indser han
At intet bliver som aldrig før
Hun nynner stille, sensuelt
Ensomhedens sjælsomme melodi
Dansede ved hun
At snart vil den kolde vind blæse.
Faret vild står han med nøglen
Men hvor er døren?
Ser sig rædselsslagent omkring
Ingen vej ud, ingen vej tilbage
Kun mørke hersker her.
Langsomt med smilet skævt i mundvigen
Slipper hendes blik sit tag
Gud se hvor smuk hun er
Skrøbelig, tavs, såret.
Tabt til intetheden
Hun solgte sin sjæl for intet
Den navnløse venter
Hun vandre mellem de
Der næsten havde fundet fred
De som ham
Der vil give hende alt
Den navnløse venter.
Drænet for alt
Ligger han kold og følelsesløs
På den utigivende jord
Skammen er væk
Længlsen er væk
Han er så kold at...
Den største synder
Han vidste det ikke
Den største synder var ham.
For evigt vil han hvileløst vandre
Mellem de kolde
Foreviget vil hans øjne være tomme
Han gav hende sit alt
Gud hun er så smuk
Love reaper