Jeg kan ikke vende mig til tanken
Jeg kan knap nok vende mig til mit hjertes banken
Mens jeg vandrer gennem bjergene jeg selv har lavet
Med visheden om at jeg en dag ender ved havet
Hvorfor tænker du ikke bare på noget andet?
I stedet for at lide under din færd til vandet?
Fordi jeg ikke kan nyde konstant at være på flugt
Fordi det ville være spild at ta' blikket fra noget så smukt
Fordi jeg ved at der bag konfrontation med min frygt
Gemmer sig en tilstand, en virkelighed, et nu og her
Som føles så fredfyldt og trygt