Godnat til verden
godnat til dem som sover,
godnat til dem som prøver,
og godnat til dem der, lige som jeg
Ikke sover foreløbig.
Parate og i position.
placeret i den lænestol,
der med sine tydelige tegn på slid,
røber ejermandens yndlingsstilling,
det er ikke første nat vi sidder her.
Om natten strækker tiden sig
og gør plads til nye ting
ting som umuligt kan finde plads i lysets kompakte timer.
Der er tid til at mærke kroppen mod stilheden i rummet
en stilhed, som giver lyd,
den presser mig indad, gør mig lille
en tung vibration som holder om mig.
Jeg har tid til at gå rundt og tænke stort og småt
på kærlighed, på at elske
på sin færdighed, som menneske
med ærlighed kan man ænse
essensen
tankerne er i legehumør
alt er muligt
alt er tilladt
tankerne er sat fri
fri til at undersøge natten
fri til at se ting i mørket.
Dette store tomme rum
som er den verden jeg kender,
dog uden alle de mennesker jeg kender
er nu kun rammen af billedet som står tilbage.
Den store lampe er langsomt forsvundet ned under overfladen og efterlader den usynlig.
l nat kan man se verdensloftets fakler,
som betoner denne ensomme højmesse.
Og højtideligt er det når jeg møder mig selv på denne lavbelyste scene,
og bliver budt op til dans.
Først nu kan jeg mærke mig selv, nu hvor jeg holder om mig selv
Og er mig så godt jeg magter det.
Skuespil kan det sikkert godt ligne,
når jeg danser omkring udspydende replikker fra underbevidstheden
eller når jeg gentagende øver mig i flere af livets discipliner.
Men det er ikke påtaget, det mig
mig som øver mig på nattens skrå brædder
i det eneste teater som findes.