To gik sammen
Hverken vrede eller glade
kendte kun hinanden nok
Til ikke at skilles ad
De var ikke enige
om særlig mange ting
Selv endda den vej de gik
Gik de mest i ring
Men de gik der sammen
For de turde ikke mer'
Valgte ik at vælge
Så der skete det der sker
Tiden den gik også
og de tre de fulgtes ad
man ku se i parrets hud
hvor årene de sad
De så sig fremad gaden
men de så ikke hvad der kom
den ene tog et sidste skridt
og alt blev lavet om
En følelse kom kravlende
Og vækkede den anden
Den så nu på sin makker
som blev bleg og kold på panden
Det siges at den efterladte
ikke gik igen
det siges at den ventede
med tiden som sin ven