To ideer står på randen af sammebruddet og taler alvorligt sammen. Den ene starter med at fortælle, at den her på det sidste har haft et forøget vægttab. Den fortæller grædefærdig, at den ikke har haft den samme appetit, som den plejer og har i det hele taget ikke haft lyst til noget som helst.

Hertil svarer den anden, at den til gengæld har oplevet det lige modsatte og peger halv´vejs nedtrykt på sin store opsvulmede mave. Den fortsætter med at fortælle, at den har spist, som om der ingen i morgen ville komme, hvilket var udmundet i en kronisk forstoppelse. Indholdet i maven ville simpelthen ikke komme ud.

De fortsætter derefter skiftevis med at fortælle om deres indbyrdes symptomer og gener med de pågældende problemer, da de pludselig bliver afbrudt af et højt knald. Skrækslagene vender de sig om efter lyden, men i samme øjeblik træder den ene et skridt forkert og griber fat i den anden. Desværre står den anden på det forkerte ben, får overbalance og de falder begge ud over kanten og ned i afgrunden. Forgæves prøver de at skrige, velvidende om at der er ingen der hverken kan høre eller hjælpe dem. Væk er de. For altid.

Et stykke tid efter høres der en rumlen og larmen der kommer tættere og tættere på. Larmen kommer fra en stor Harley, der kommer nærmest haltende afsted med dækket halvt klaskende, halvt hængende omkring hjulet.

Motoren bliver slukket og føreren hopper af, råbende: "I må fandme undskylde at jeg kommer for sent, men dækket eksploderede sgu lige midt i det hele... men... nu er jeg her... hvad er problemet så?"