Da jeg var barn, tumlede jeg ofte rundt i min egen galakse
fulgte eventyrene vejen bragte, hvor mit sind drejede om en akse
så det var intet under jeg kom forsent i skole på grund af rumvæsner
der angreb, lyssværd der tændtes og besejrede onde mennesker
Intet mystisk ved jeg kom for sent, når terrorister gemte bomber
og jeg skulle fjerne dem rundtomkring for de så ud som sneklumper
nogle gange var det satanister, der holdte uskyldige som gidsler
med uendelige lange lister af krav med massere af tidsfrister
Kom forsent, fordi jeg havde travlt med at redde fiktive mennesker
mit skriveri og min livlige fantasi har altid været mit livs lænker
for jeg var altid bange i det virkelige liv, aldrig den modige helt
som søgte hævn eller retfærdighed til at tilbagebetale en blodig gæld
Jeg flygtede ind et sted hvor farverne lyste lidt klarere og lidt stærkere
hvor robotter med blikhjerter elsker prinsesser der ikke kan ligge på ærter
og hekse drikker tæt af deres heksebryg efterfulgt af dumme valg
og skurke sagtens ubekymret kan finde på at tæske en hundehvalp
Men folk sagde jeg skulle vende tilbage og ikke drive for langt væk
og blive en skamplet, fordi drømme og naivitet bremsede det fremskridt
jeg skulle vende tilbage til et sted, der for mig så ud som en boksering
og hvor alt blev boxet ind, som jeg ik' forstod fordi det var voksenting
Den ondskab, der fandtes i min verden skulle jo stadig bekæmpes
terrorister skulle fængsles, satanister stadig skulle lænkes
de ville jeg skulle ind i en verden udenfor som ikke vil forandre sig
en velbevandret vej, der aldrig tøvede med at gi' kamp til stregen
Og jeg samlede mig som Frankenstein af forskellige kropsdele
og sammensyet ar dækkede min krop, men de skulle nok hele
så når jeg møder dig i nuet, har jeg lyst til at tage dig med herhen
som en en kær ven, og vise dig min verden og få dig til at mærk den
Når du fortæller om din barndom, og hvad de gjorde ved dig
har jeg lyst baske dem, klaske dem indtil tristheden går sin vej
har lyst til at drukne dem i deres eget lort og slå dem meget hårdt
begrave dem, og give deres forældre et kryds på et vejkort
hvor de kan finde resterne, af deres knuste drømme og ønsker
fordi de overså deres børn og i stedet kun så mugne grønne mønter
det samme blev gjort ved mine søstre, så jeg hader flokdyr
der synes det er okay fordi det gjort af en flot pige eller en flot fyr
Nu er du vokset op, blomstret og overstiger alle standarder
og kan klare dig med integritet uden at sælge ud som anparter
så når du fortæller mig, du ikke er et supermenneske uden fejl
så husk jeg er fra et sted, hvor piratskibe kommer frem uden sejl
når du fortæller mig om dine mangler, så fatter jeg ikke en meter
og vil aldrig forstå hvad du mener, før du tvinger mig til realiteter
for hvad jeg ser, er ikke et offer, men spirende inkarneret mod
med kongeblod i årerne, formet af den virkelige verdens rod
Og jeg er her for at fortælle dig at hvad end de bildte dig ind
da du voksede op, som fik dig forvildet blind i dit vilde sind,
her for at sige at de tog fejl, med deres sko der er for små, de vil aldrig forstå
de tog fejl, for jeg ser dig i farver, mens deres verden er grå
og der hvor jeg aldrig var en helt, kunne du være det med nemhed
for du er mere end forventet, igennem alle de år du kæmpede
for du er mennesket der gør op for hvad virkeligheden mangler
for du er praktisk anlagt, mens jeg farer vild i mine tanker
hvilket gør jeg lever dag til dag med mere end et besværligt liv
og jeg ville give dig mine øjne, så du ku' se dig fra mit perspektiv
bare for en dag, for lover dig du aldrig ville glemme det
du ville aldrig tænke du ikke var spændende og fængslende
og du ville se at de tog fejl, i hvad end de sagde