Jeg kan' ik' huske spørgsmålet eller dit sidste svar
du spurgte når jeg sagd' noget, hvor jeg vidst' det fra
vi så aldrig øje til øje, og du var' ik' nog'n disney far
men du forsikrede mig om vi ku' snakke hvis det var
Jeg taler ikke med nogen, jeg væver istedet derudaf
uden budskab, uden at lytte på et ord af hvad du sagd'
jeg plaprer i småsnak, som i en fodboldkamps optakt
du ville altid stop mig, og kom aldrig med et "godt sagt"
Jeg var kontrær, og ulidelig præcis i min ordstrøm
og fyre linjer af hver dag gik hen og blev min store drøm
jeg knævrede løs og legede hårdkogt, selv i min smalltalk
du ku' tale om en pige, vi lige så, der gik i en kjole lidt for lårkort
Højt nok til hun ku' høre det, aldrig sky for en kvik bemærkning
men du havde respekt for mor, og fortalte mig hun var en stærk kvind'
du prøvede bar' at lære mig, hvordan man får piger til at smil'
for i dit hoved, var det vigtigt for en mand at ha' selvironisk stil
Vores diskussioner voksede ud af en sludder for en sladder
og blev til at kaste mudderkager, og argumenter' jeg sku' smadre
at leve under dit tag med din' gamle vaner og dine stramme regler
var en prøvelse, ligeså hårde som hver enkelt af vores samtaler
Vi kunne tale om alt fra atomfysik til overnaturlige energier
og næsten ligegyldig hvad udviklede det sig til skænderier
for hvis jeg talte om følelser, blev det hurtigt til en klagesang
og i dine øjne spredte selvmedlidenhed sig og blev tilbagegang
Hvis jeg sagde noget pis, så fik jeg altid igen af samme mønt
og en sjælden gang fik jeg at vide vi stadig var far og søn
uanset hvor uenige vi var, så ville du altid være der, hvis det var
det er bare syndt vi ik' ka' tale om hvordan det er at miste sin far