Du var der engang
Husker stadig, hvordan du greb mig, da jeg faldt
Du efterlod et ar, og du gik i panik, da du så hvor ondt det gjorde
Jeg kunne ikke skjule noget for dig
Du kunne altid læse det i mig
Du fik mig til at vågne
Lærte mig at mærke livet
Du var alt andet, end ligeglad
I princippet var du bare min træner
Men du endte med at ændre mig
Før dig, troede jeg at jeg var ligegyldig
Du pressede mig, til at tage et ansvar, lod mig vokse med opgaven
Lærte mig at kontrollere det indvendige kaos
Du gav mig lov til at tale. Du hørte mig. Du så mig. Du accepterede mig for hvad jeg var.
Du tvang mig til at se mig selv, med dine øjne.
Og hver gang, kæden hoppede af for mig
Satte du den på igen, sammen med mig
Havde det ikke været for dig, havde jeg ikke været den jeg er idag
Jeg tvivler på at jeg overhovedet havde været her idag
Du sagde at du gerne ville have mig i nærheden.
Og at du vidste, at jeg havde regnet det ud
Du sagde at jeg ikke måtte misforstå det.
For du håbede sådan på, at vi sammen kunne håndtere det.
Så vi lovede hinanden, at holde kæft.
Og at hjælpe hinanden med, ikke at lade os rive med.
For dig, var jeg en flirt.
Du var gift. Jeg var ung.
Jeg tabte mit hjerte til dig.
Vi gjorde aldrig noget forkert, handlede aldrig på det.
Vi ville skulle kunne se os selv, og hinanden i øjnene.
Flere år er gået, men jeg skriver stadig dit navn på min hånd.
Hver gang jeg skal noget, der skræmmer mig.
Når dit navn står der, husker jeg de råd du gav mig.
Alle eksamner, alle sports præstationer, alle jobsamtaler
Jeg gør det for dig. Fordi jeg ved, at du vil se mig lykkedes.
Vi ses stadig, nok kun fordi, vi gjorde det rigtige
Du er lykkelig nu, og ingen fortjener det mere end du gør
Jeg elsker dig, selvom jeg ikke bør
Jeg vil aldrig glemme det du gjorde for mig
Mine føelser må forblive tavse
Jeg skylder dig så meget mere, end jeg kan forklare
Men det her digt, var med til at afklare