Endelig er det fyraften for Magnus.. Han går ind i bussen, det lykkes ham at finde et ledigt sæde med to pladser fri. Han sætter sig ind mod vinduet og sukker let. Det er nu 11 timer siden han sidst sad ned. Fødderne dunker, ryggen knager og øjnene er tørre af træthed. Bussen fyldes langsomt. En mor og søn stiger ind i bussen og ser sig omkring. "Kasper, sæt dig der, så kan vi sidde overfor hinanden", siger mor til søn. Magnus vender sig: " I må gerne få dette sæde, hvis I vil sidde ved siden af hinanden?" . "Mange tak, det er virkelig sødt af dig", siger moren til Magnus. Magnus sætter sig på Kaspers plads og deler nu sæde med en fremmed. Det gør ikke noget, han kan trods alt sidde ned. To stop senere stiger en ældre dame på bussen. Alle sæder er nu optaget, så Magnus rejser sig og tilbyder damen sit sæde. "Mange tak unge mand", siger den ældre dame. Han står nu op i midtergangen, som den eneste. Det gør ikke noget, det er hurtigbussen, han er snart hjemme, de skal bare på motorvejen og om 10 minutter skal han af. 10 minutter er ingenting efter så lang en dag, trøster han sig selv.

Bremserne viner, en forfærdelig lyd overdøver alt omkring dem.

"Bussen blev ramt af en flise. Nogle unge drenge stod på en af broerne over motorvejen og kastede flisen lige ned på bussen. Chaufføren så det først for sent, så selvom han forsøgte at bremse, hjalp den ingenting. Flisen var gået direkte ned igennem taget og slog en person ihjel. Heldigvis var der kun én, der døde af denne forfærdelige ulykke. Magnus, 24 år, butiksmedarbejder i Bilka. Alle andre er sendt hjem efter observation, uden varige mén. Begravelsen finder sted lørdag kl9.00 i Halsebjerg kirke" siger kvinden til manden, der også venter på bussen dagen efter ulykken.