Jeg bor ikke så langt væk fra Lisas hus, Lisa er min bedste ven, hun bor i et kæmpe hus, men hun har kun en lillesøster. Jeg har fem søskende, to ældre og tre yngre, men jeg er den eneste, der leger med Lisa, og det er også kun Lisa, der vil lege med mig. Vi mødte hinanden dengang hun kom til byen, da vi begge skulle starte i 2. klasse på St. Ludvigsen. Jeg husker hende tydeligt, hun havde en vildt flot kjole på med sløjfer, små sten der glimtede og et par fine røde laksko der passede til. I hendes blonde, korte og krøllede hår sad der en hvid rose, som hun brugte til hårpynt. Helt ærligt har jeg aldrig forstået, hvorfor Lisa altid er så pæn i tøjet, jeg har nemlig bare holdt mig til mine bukser og skjorte, men det må hun jo selv om.

Lisa og jeg går i 5. klasse nu og hun er stadig min bedste ven. Vi leger altid hjemme ved hende, fordi hun har den her kæmpe have, hvor man kan spille fodbold og lave huler, men det er ikke det, der altid er det bedste. Langt inde i haven hvor ingen kan se os, har Lisa og jeg fundet en kæmpe revne i et stort Egetræ, jeg kan huske da vi fandt det.

Lisa og jeg skulle prøve en ny leg, den gik ud på hvem, der kunne løbe hurtigst ned til den anden ende af haven og tilbage. Men på vejen kunne jeg ikke længere se Lisa, så jeg ledte efter hende og råbte på hende, men der kom ikke noget svar. Jeg blev rigtig bange, men jeg græd ikke! Jeg løb ind til hendes forældre, som gik med ud for at lede efter hende. Pludselig kom hun frem, hun var helt mudret og de røde laksko var helt grønne af græs. Jeg løb hen til hende for at spørger hvor hun var blevet af, men da jeg nåede derhen, hviskede hun mig i øret: "Jeg har fundet en hemmelig have", hun tog mig i hånden og vi løb sammen derhen.

Ved Egetræet var der en kæmpe revne, Lisa som stadig holdte mig i hånden, begyndte at gå hen mod revnen og jeg fulgte med. Jeg var ikke så glad for den tanke, for jeg troede jo bare vi vil gå ind i træet, men det gjorde vi ikke. Da vi kom igennem revnen gjorde det ikke ondt, men det troede jeg jo selvfølgelig, så jeg havde lukket mine øjne. Jeg så først haven da Lisa klemte i min hånd og sagde, at nu måtte jeg lade være med at være sådan en tøsedreng og lukke øjnene op. Jeg blev lidt sur på hende, men det varede ikke længe, for så så jeg den vildt flotte have, som var lige foran mig. Jeg husker tydeligt, da jeg duftede til haven, jeg tog nemlig en kæmpe vejrtrækning, og det hele duftede både af nyklippet græs og sådan nogle bærbolsjer, som man kan få nede hos kræmmeren. Der var hundredvis af blomster i alle mulige flotte farver, og der bare så mange forskellige frugttræer med frugter, som jeg aldrig havde set før, men det bedste var, at det var kun Lisa og mig, der kendte stedet.