Jeg er stilhed i stormen, en hysterisk hykler for principper
Jeg for længst har sat til salg
Dengang bladene stadig var stablet på fortovet,
Og bierne fløj frit i sommervinden.
Jeg er fuglen, der flygter, når kulde krøller træernes kroner
Og isen de sprudlende søer.
Jeg er hvid støj i klodens kanaler,
Benzin i dens blodbaner
Og ild i dens indvolde.
Jeg er en harm humanist med hænderne i skødet,
Mens gletsjere bygges af plastik,
Og bølger spejles i metal.
Følelsesløs.
Jeg er mekanisk monoton messende mumlen,
Og sænkede næver.
Jeg er apati:
En indigneret ironiker, der ser til fra siden
Mens tang vokser på vandet
og afbryder solens sang.