Bilernes kolde ånde danner skyformationer,
Et lag af dug, der lægger sig over byen
Over højhusenes forknytte facader
Giganter af stivnet stål,
Der blomstrede i maj,
Visnede i august
Og nu gøder jorden for fremtidens flora
Skælvende skeletter, der synger tidevandet ind.
Fra bølgerne bjærges splintrede håb
Og bjælker af blod borer sig ned i sandet
Tømmerflåder, bygget af børn med irgrønne hænder,
Driver op på bredden uden passagerer
Hænder vokser fra havet som siv
Og på gaderne gror forkrøblede sjæle
Klædt i spottens sparkedragt
Og suttende på blanke mønter.
Bilernes kolde ånde danner skyformationer,
En apatiens paralyse,
Der breder sig fra dør til dør,
Hvid støj,
Der overdøver bønfaldelsens rillede vinyl,
Mens nøgne kroppe skutter sig i kulden,
Beskuet af øjne,
Der ikke mere ser.